Julemanden ser til sin gru at Amor og Smukke står og skubber til et juletræ, så juleklokkerne svinger uhæmmet fra side til side. Juletræet ligner et træ som har fundet inspiration i det Skæve Tårn i Pisa. Vi må rette det op siger Amor – det er jo helt skævt. Julemanden tager kærligt fat i Amor og Smukke og starter på en lang forklaring om mangfoldighed og plads til skæve eksistenser. Alle juletræer er smukke, selvom de er skæve eller har to topskud. Man kan jo få så meget pænt julepynt i dag.
Ret tilfreds med opsangen til de to frække rensdyr er julemanden nu klar til at lede efter resten af rensdyrflokken. En uskøn rensdyrsang ramte julemandens trommehinde – glade rensdyr som synger ”Kender I den om Rudolf”.
Gå til Oluf Jensens gård i Brogade